Hos R&D har Marianne været på forskellige lederkurser, såsom situationsbestemt ledelse og strategisk ledelse, hvilket har bidraget til hendes professionelle udvikling.

Del artikel

Marianne arbejder som HR Business Partner i vores Shared Services afdeling på hovedkontoret i Hinnerup og har været ved R&D siden juni 2016. Til dagligt bruger Marianne en stor del af hendes tid på rekruttering, coaching, udvikling af medarbejdere og strategiske opgaver. Hun arbejder derfor med alle medarbejdere og hendes rolle hos R&D indebærer også en hel del sparring med Axel, R&Ds administrerende direktør, om diverse organisatoriske og strategiske opgaver.

Hvad er Mariannes baggrund?

Marianne er oprindeligt uddannet grafiker fra Aarhus Tech, og har arbejdet indenfor det grafiske i mange år, blandt andet ved et reklamebureau og et bogtrykkeri. Men hvordan er hun så endt her? Det har noget at gøre med hendes drive og søgen efter selvudvikling. Faktisk vil Marianne selv sige, at hun slet ikke er færdig med hendes uddannelse, da hun løbende har videreuddannet sig indenfor det hun virkelig brænder for; ledelse. For eksempel i hendes tid hos eBay som Production Manager, tog hun forskellige lederuddannelser. Også her hos R&D har hun været på forskellige lederkurser, såsom situationsbestemt ledelse og strategisk ledelse, det har bidraget yderligere til hendes professionelle udvikling. Kombinationen af hendes passion for at arbejde med mennesker og interessen for ledelse gjorde derfor, at hun hurtig blev klar over, at hun ville arbejde indenfor HR. Selvom lederrollen og arbejdet med mennesker falder Marianne ganske naturligt, husker hun én situation hvor hun har følt sig specielt udfordret; ”Jeg synes det var virkelig udfordrende første gang jeg blev filmet på et leder kursus. Det var forfærdeligt at se sig selv og derefter modtage feedback. Det mindede mig om gamle dage, når man hørte sig selv på kassettebånd”.

Marianne bor i Hinnerup med hendes familie, og når hun ikke er på arbejde hos R&D, holder hun meget af at dyrker sport. Ved siden af hendes egen træning 3-4 gange i ugen, har hun undervist hun forskellige hold i fitness. Det er derfor ikke kun på arbejdet, at hun tager ansvaret for et team, men også i hendes fritid forsøger hun at hjælpe og udvikle andre mennesker.

Marianne

Hos R&D er der minimalt bureaukrati, hvilket gør, at der ikke er langt fra niveau til niveau

Marianne Espersen

Hvordan er det at arbejde hos R&D?

Som sagt bruger Marianne en stor del af hendes tid på rekruttering af nye medarbejdere. Det er en lang proces med screening af ansøgere, indkaldelse og afholdelse af samtaler og alt andet der følger med i en rekrutteringsproces. ”Hvis man ser det i lyset af den vækst vi har haft og hvor mange flere vi har fået med ombord, giver det sig selv i tallene, at meget af min arbejdstid går med at finde de helt rigtige kandidater”, fortæller Marianne. Da Marianne kom til R&D for 4,5 siden, var det primært for at løse forskellige administrative opgaver, men som udviklingen tog fart, fik Marianne muligheden for at opbygge vores nuværende HR-afdeling. Tidligere var HR arbejdet associeret med udelukkende bløde opgaver, men her hos R&D har det fået en væsentlig rolle i forbindelse med vores udvikling. Som Marianne selv understreger; ”Der er meget mere i det end de bløde værdier. Og hvis jeg skal sige noget om mig selv, har jeg en ekstrem god balance mellem det bløde og det forretningsmæssige”. Marianne forstår hvordan man driver en virksomhed. Dette er også grunden til, at vores HR-afdeling i dag fungerer så godt og er en velintegreret del af virksomheden.

”Det der er mest spændende ved at arbejde hos R&D er den afveksling vi har. Der er masser af forskellige typer af opgaver og nye ting at forholde sig til”, siger Marianne. Hun fortæller også, at vi i R&D er gode til at tage beslutninger og rykke på det. Til dette tilføjer hun; ” Effektivitet. Det gør bare hverdagen lidt sjovere. Vi snakker tingene ordentligt til rette, men ikke til bevidstløshed”. Og selv efter integrationen til amerikanske MTS, får vi lov til at handle selv. Så længe vi kommunikerer og kan argumentere for vores beslutninger, har vi handlefrihed.

Hvordan er arbejdsmiljøet?

”Generelt er her stor frihed, da vi har meget tillid til vores medarbejdere. Man blander sig ikke i hinandens ting”, fortæller Marianne. Hos R&D bakker vi hinanden op, hvis nogen møder udfordringer, og har brug for hjælp. Lige så professionelle som vi kan være til forretningsmøder med kunder, lige så uformel en tone er der iblandt kollegaerne. Det er tydeligt at mærke, at Marianne sætter stor ære i vores flade organisationsstuktur, som sikrer, at alle får taletid. Derudover siger Marianne også; ”Hos R&D er der minimalt bureaukrati, hvilket gør, at der ikke er langt fra niveau til niveau”. Og som tidligere medarbejder hos Ebay, en stor international virksomhed, kan Marianne ikke undgå at lægge mærke til tydelige forskelle i arbejdskulturen og fortæller; ”Hos R&D er der ingen blame kultur. Vi kan alle lave fejl, og der er ingen, som kigger skævt af den grund. Dette gør faktisk bare, at man tør lidt mere”.