COVID-19 tvang R&D til at tænke ud af boksen, da rejserestriktioner gjorde det umuligt at installere den nye Rain Erosion Tester onsite i Kina.

Del artikel

I november 2019 solgte R&D den første Rain Erosion Tester til det kinesiske marked, som skulle installeres på IndeTech Testing Service Center i Changzhou. Men selvom produktionen af maskinen gik som planlagt, gjorde COVID-19 det udfordrende at foretage den typiske onsite installation af Rain Erosion Testeren.

Udviklingen og fremstillingen af Rain Erosion Testeren fandt sted i løbet af vinteren og foråret 2020, og testudstyret var klar til demontering og transport i maj måned. Da Rain Erosion Testeren ankom til Changzhou i sommermånederne, blev det klart, at R&D ikke kunne flyve det sædvanlige team af medarbejdere til Kina for at foretage installation og indkøring. Dette tvang R&D til hurtigt at komme op med en anden løsning.

Hurtig tilpasning til den nye situation med nye partnerskaber

Løsningen på installationsudfordringerne var et perfekt eksempel på, hvordan R&D drager fordel af at være en international virksomhed med kontorer i flere lande. Efter at have diskuteret udfordringerne internt hjalp den tyske Key Account Manager Ralf Nieschler med, at arrangere et møde gennem sit netværk med det tyske firma GTSystem (GTS). GTSystem har specialiseret sig i omfattende logistiske tjenester og testudstyrstjenester og har et kontor og et team i Kina.

Partnerskabet med GTSystem viste sig at være det perfekte match. Kun lidt mere end en måned efter det første møde var installationen af Rain Erosion Testeren begyndt i Changzhou. Dette blev gjort muligt takket være det gode samarbejde med GTS, et veludviklet produktdesign der sikerer effektiv installation og implementering, samt uundværlige støtte fra R&D's egen medarbejder Eric Yu, der arbejder fra R&D-kontoret i Beijing.

Installationen på stedet blev udført af GTS-medarbejdere med støtte og guidance fra R&D-medarbejdere i Danmark tilkoblet en online fjernadgang.

"Efter projektopstart fik min kollega Cole og jeg samlet alle parter: GTS-kollegerne, R&D-teamet i Danmark via en fjernadgang samt onsite-kunden. Som lokal partner for R&D brugte vi vores indsigt i CN-markedet, hvilket førte til, at vores supportteam styrede opsætningen på stedet af R&D-testudstyret, f.eks. hejseenheder, strøm- og energistrømskoblinger og testbænk HW-installation," forklarer Roland Kreies, General Manager hos GTSystems.

Den nye Rain Erosion Tester var klar til drift af IndeTech lige før jul 2020. "Det har været en rigtig god oplevelse at arbejde sammen med R&D, og vi er begejstrede for at fortsætte vores partnerskab i fremtidige projekter," tilføjer Roland. I dag er GTSystem en af R&D's foretrukne samarbejdspartnere til installation af large-scale testbænke over hele verden.

 

R&D i Kina

Installationen af R&D’s første testsystem i Kina har en strategisk stor betydning for R&D’s etablering på det kinesiske marked, hvor det underbygger virksomhedens ambitioner og kompetencer. R&D har i dag medarbejdere ansat i både Beijing og Shanghai, som supporterer kunder i Asien.

Det har været en rigtig god oplevelse at arbejde sammen med R&D, og vi er begejstrede for at fortsætte vores partnerskab i fremtidige projekter.

Roland Kreies, General Manager hos GTSystems