R&Ds serviceafdeling har haft det fulde ansvar for montage, justering og installation af to seks tons tunge og 18 meter lange traversystemer til NOV.

Del artikel

Arbejdet er udført i tæt samarbejde med kollegerne hos R&D, som har været ansvarlige for konstruktionen. De to traversystemer til National Oilwell Varco (NOV), som R&D har konstrueret, monteret og installeret, skal begge anvendes ved test af olierørs holdbarhed - herunder hvor mange bølgepåvirkninger rørene kan klare, før de bliver utætte eller knækker.

Jeg har gennem flere år haft et rigtig godt samarbejde med projektleder Kenth Skipper Mortensen og flere af ingeniørerne i testafdelingen hos R&D.

Peder Skifter Mikkelsen
Project Manager, NOV

Tilfredshed hos kunden

"Netop i et tilfælde som dette, hvor der var en tæt sammenhæng mellem konstruktion, montage, justering og installation kunne vi se flere fordele for kunden ved, at vi samlede det hele hos os," siger servicechef Jacob Olsen fra R&D. "Vi besidder de rette kompetencer og tilbød derfor kunden at tage det fulde ansvar for montagen - også i forhold til de involverede underleverandører."

Projektleder hos NOV Peder Skifter Mikkelsen så fra starten meget positivt på R&Ds forslag om, at de skulle tage ansvaret for montageopgaven til en fast pris. "Jeg har gennem flere år haft et rigtig godt samarbejde med projektleder Kenth Skipper Mortensen og flere af ingeniørerne i testafdelingen hos R&D.

Da Kenth, sammen med servicechef Jacob Olsen, præsenterede mig for denne ide, gav det rigtig god mening, at traversystemer kunne blive pre-samlet hos R&D og efterfølgende installeret hos os.

Skulle der opstå uklarheder i processen, havde de nem adgang til de ingeniører, som havde stået for konstruktionen og kunne hurtigt få en afklaring. Efterfølgende har R&D også stået for transporten fra Aarhus til vores lokation i Kalundborg, og alt har fungeret til vores fulde tilfredshed."

Gode erfaringer

"De erfaringer, vi har erhvervet gennem justerings-, montage- og installationsarbejdet med traversystemerne, er vigtig knowhow i forhold til det efterfølgende servicearbejde på konstruktionen," siger Jacob Olsen. "Denne type montageopgaver er ikke typiske her i vores afdeling, men når vi ser det tætte samspil mellem konstruktion, justeringer, montage og service, påtager vi os gerne det fulde projektansvar, da det giver kunden et mere gnidningsfrit forløb og en samlet bedre løsning. Samtidig får vi internt værdifulde erfaringer både til andre konstruktionsopgaver og den efterfølgende service."

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Kontaktpersoner
Nicolas Gjerlev Andersen
Project Director - Wind
Peter Ulrikkeholm
Vice President - Operations
Send en besked til os